Tina French Nielsen

Borgmesterkandidat i Aalborg Kommune

Borgmesterkandidat

13. januar 2017

For fremtiden skal Aalborg Kommune være borgerligt ledet.

Jeg vil sørge for, at det kommer til at handle om dig, og hvad du har brug for som borger. I dag handler det om, hvad systemet har brug for, og det går ud over den enkelte. Jeg vil vende tænkningen og finde nye løsninger.

Jeg tør sige, at noget er vigtigere end andet. Børnene er vores fremtid, og det er dem vi skal satse på, investere i og handle for. Jeg vil hjælpe alle børn i Aalborg Kommune og sørge for, at alle har en chance for at lykkes.

Jeg vil passe på de ting, vi har. Bygninger, veje og fortove kræver vedligeholdelse, og vedligeholdelse koster penge. Penge, som ikke er blevet prioriteret højt nok de seneste år, hvilket har betydet store huller i vores veje og skæve fortove. Jeg ved, at regningen kommer, når man bygger nyt, og den regning skal prioriteres.

Erhvervslivet skal have de rammer, de har brug for for at lykkes. Jeg vil se skabe vækst ved at gøre det lettere for virksomhederne at trives. De skal bruge tiden i virksomheden og ikke på at servicere kommunen. Jeg tør lave systemet om til det bedre.

Jeg vil lede Aalborg Kommune professionelt. Jeg har hjertet på rette sted og den sunde fornuft i behold, og jeg tør træffe de beslutninger, der holder på den lange bane. Jeg tør kigge ned i kommunekassen og se, hvad vi har og ikke har råd til. Jeg tør lede Aalborg Kommune professionelt.