Nogle dage er det svært at være i dårligt humør! :-)

Først Skoleudvalgmøde, hvor et enigt udvalg bakker op om idéen til et ord- og talblindecenter. Så skønne møder med dygtige embedsfolk i forvaltningen.

Efterfuldt af ET barn til fodbold (som fik pokal som årets spiller i fredags), ET til ridning (hvor billedet er fra - og ja, det er en hund! ;-)) og mig selv til (gud-hjælpe-mig-godt-man-er troende) intervaltræning i cykling...

På vej hjem fra et Folkemøde, som endnu engang har givet masser af viden, gode kontakter og anledning til reflektion over vores praksis..

Vi ses igen næste år 👏👍🙏 #folkemøde2018 #skole #ledelse #børn #aalborgkommune

Tak til Per Clausen, som sammen med mig red den blå hest til sejr i Demokratspil i dag i teltet ved Kommunernes Landsforening 👍👏 Jo, jo - vi er skam enige om en del.. 🤗😉 Den blå hest = aktivt opsøgende borgerinddragelse 🐴

Godmorgen fra Solskinsøen, hvor solen dog indtil videre gemmer sig.. 🌞

Glæder mig til en dag, hvor jeg blandt andet træder op ved Venstre sammen med vores nye politiske ordfører Britt Bager. Ses vi der 13.30? 🤗

Ha’ en god dag!

#folkemøde #venstre #aalborg

Stilhed før.. snak!
Og med en enkelt lokal bryg.. 🍺

Årets politiske begivenhed.. Folkemødet.. 🤗

I morgen går det løs med debat om demokrati, folkeskole, læringsmiljø og meget andet... - og vi tager alt det bedste med hjem! 💪

#folkemøde2018 #aalborgkommuneskoler

Mit største ønske er, at alle børn er glade for at gå i skole.

Det ønske har vi vist alle på tværs af partiskel og som mennesker :-)
Vi arbejder lige nu med "den bedste løsning for alle børn"...

DU er velkommen til at byde ind - se mere her http://www.nogetathavedeti.dk/inklusion

Traktortræk er for ‘rigtige mænd’ og vores søn var med. Klassen blev dog vundet af en kvinde 🤭😉👏💪🚜 ...

Det føltes ret andægtigt, at få lov at gå på prædikestolen her til aften i min barndoms kirke og med mine forældres gravsted ude bagved.

Særligt interesserede kan læse min prædiken her:

I dag er det GRUNDLOVSDAG, en dag som markeres og fejres over det ganske danske land – og, lad mig starte med at slå fast:

Jeg tror på demokrati. Og, jeg tror på gud.

I Danmark er vi frie til at tro, tænke og mene, hvad vi vil. Vi er utroligt priviligerede. Vi har rettigheder og et land, som passer på os, hvis vi udfordres af livet.

Vi kan få friplads i børnehaven, hvis vi ikke kan betale taksten. Og alle kan få en plejehjemsplads, når den tid kommer.

Spørgsmålet er om det er nok – eller, om vi også har brug for at læne os op ad noget andet i livet. Eksempelvis en religion.

Som menneske og som politiker bliver jeg meget ofte udfordret på min TRO ideologisk – eller – min grundholdning om du vil kalde det.

Er det nu rigtigt det du mener, Tina?

Tror du virkelig på det, Tina?

Og, om vi vælger at tro på noget – det er jo vores eget valg. Jævnfør grundloven, som vi hylder i dag.

Personligt kan jeg bedre lide at bruge det ordvalg, der hedder ”Jeg står fast på” min tro og mine valg.

For et langt liv har lært mig, at den vej det går mig i livet og det der sker for mig – det initieres af mine egne handlinger.

I bibelen står der:

”Så giv kejseren hvad kejserens er,

og Gud, hvad Guds er.”

Her adskilles religionen fra samfundstroen.

Men, lige som et langt liv har lært mig, at jeg selv skal have hænderne op af lommerne, hvis jeg vil se noget ske – så har jeg også lært, at ting ofte ikke er sorte eller hvide. Sandheden findes som ofte i det grå.

Jesus lærte os, at hvis vi delte af brødet og vinen, så blev der til alle og det hele blev til mere. Det syntes jeg jo passer meget godt med det demokrati og det Danmark vi lever i i dag.

Hvis vi som politikere prioriterer fornuftigt med de skattekroner, I giver os – så kan vi tilgodese de mennesker i vores samfund, som har brug for en hånd i en tid.

-

Men tro er mere end næstekærlighed for mig.

TRO – Folkekirken er for mig også et ståsted.

Det sted, hvor jeg ligger det sidste af det jeg ikke selv kan handle på ”i hænderne” på min tro og min gud.

Det kan lyde højtideligt, men jeg har i de livskriser jeg har haft fundet ro i tilliden og troen på, at alting har en mening og vi til slut finder sammen med dem vi holder af. En slags retfærdighed om du vil.

Jeg er vokset op det meste af mit børneliv på Doverhøjvej lige her ude bagved. Jeg har redet ringridning i slugten på de grønne marker her bag – og jeg har aftenbadning i Navnsø som et af mine skønneste børneminder.

Men, jeg har også min lillebror begravet ude ved en lille gravsten her ude bagved – side om side med min mor og far, som vi fire søskende måtte sige farvel til i 2001 og 2002, med kun 1 års mellemrum

Jeg har selv 4 børn. Vores yngste barn er 11 år. Når hun spørger mig om: Mor, hvorfor tog gud din mor og far fra dig så tidligt – og, hvorfor har jeg ingen mormor og morfar?

Så svare jeg hende: Tja, Ellen – det er der ingen, der kan svare på – men, syns du ikke det er rimeligt at min lillebror Lars, som døde i en alder af kun 4 måneder også får lov at være sammen i himlen med SIN mor og far når vi andre trods alt havde dem i så mange år. Og, så kan vi alle mødes senere?

Og, sådan kan man jo med sin tro lave logikker og retfærdigheder som gør, at man kan leve med hændelser som disse og gå videre som et helt menneske.

Ville man kunne det uden en ”tro”. Jeg kunne i hvert fald ikke. Jeg ser min tro som et tilvalg. Jeg tror på, at når livet er svært, så er det godt at have noget at læne sig op ad. Noget at finde ro i.



”Så giv kejseren hvad kejserens er,

og Gud, hvad Guds er.”

I det ligger vel også, at vi har hver vores opgave.

Og her ved jeg ikke, om det er lettest at være præst eller politiker.

Politik er blevet et kulørt foretagende. Det kommer let til at handle om hurtige overskrifter og så tydelige markeringer, at man kan flytte stemmer over midten på dem. Og, der er blevet rigtigt langt mellem yderpunkterne i de politiske fløje – især nok på Christiansborg.

Men, politik er vel lidt som jeg har det med min tro.

Når Jørgen – vores yngste søn spørger – om hvad så med det med Darwin i, hvem der skabte jorden – om det var evolutionen eller GUD – så tænker jeg, at jeg tror jo heller ikke på det hele i alt. Jeg tager det med mig, der virker logisk og som giver mening i mit virke.

For mig er min tro mit udgangspunkt i mit politiske virke. Sammen med min tillærte tilgang som ”bondepige” med at holde fødderne på jorden. Så nok er jeg liberal – men, jeg forbeholder mig retten til at være det så det passer ind i den virkelighed jeg ser.

JEG tror på, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Men, min tilgang er også, at vi alle kan bidrage med noget.



Jeg har fået den store ære, at være lægprædikant her ved jer i dag. Det er jeg både stolt og ydmyg over. Jeg håber, at jeg har bidraget til jeres dag.

Tænk, at få lov at stå på prædikestolen i den kirke og på den kirkegård, der betyder så meget for mig – og tak fordi jeres præst gav mig muligheden.

Hvis jeg skal ”prædike” et ord jeg håber I vil tage med jer vil jeg vende tilbage til min indledning

Jeg tror på demokrati. Og, jeg tror på gud.

Tro kan som det er skrevet flytte bjerge. Lidt senere skal vi synge ”Du som har tændt millioner af stjerner” – hvor indgangverset er ”Du er vort lys og du vogter og værner” – vel en replik, som på en dag som i dag godt må stå for både troen og grundloven.

Tak for ordet.

”Så giv kejseren hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”

De ord bliver mit udgangspunkt, når jeg i morgen på Grundlovsdag er lægprædikant kl. 19.30 i min barndomsby Gundersted. Jeg glæder mig!